EVOFILM Retur & reklamation

Retur & reklamationer

Reklamationer

Du har som forbruger 24 måneders reklamationsret ifølge købeloven. Det betyder, at hvis varen har en mangel, og du reklamerer rettidigt, har du ret til i første omgang at få varen repareret eller ombyttet. Hvis det ikke kan ske, eller det ikke sker inden rimelig tid, kan du efter omstændighederne få pengene tilbage eller afslag i prisen.

En mangel er fx en fabrikations- eller materialefejl, eller en forkert oplysning om varen. Derimod er almindelig slitage, eller skader du selv har påført varen, ikke en mangel.

Opdager du en mangel, skal du reklamere til os ”inden rimelig tid”. Vi anbefaler, at du klager hurtigst muligt, navnlig hvis der er tale om transportskader. Reklamerer du inden 3 måneder efter, at manglen er opdaget, er det dog altid indenfor rimelig tid.

Mener du at varen har en mangel, skal du indgive en klage, og så detaljeret som muligt, oplyse om problemet. Kundeservice vil bede om yderligere information og/eller billeddokumentation, hvis dette er nødvendigt for at behandle reklamationen.

Du kan læse mere om vores forskellige garantier her.


Fortrydelsesret

Du har som privat forbruger ret til at fortryde dit køb uden begrundelse indenfor 14 dage.
Vær dog opmærksom på at fortrydelsesretten ikke gælder specialfremstillede varerdvs. varer som Evofilm har produceret ud fra din bestilling eller din anvisning, herunder solfilm, som er produceret til din bilmodel. Dette betyder, at alle varer købt hos Evofilm, vil være undtaget fortrydelsesretten.

For at hjælpe vores kunder bedst muligt, stiller vi til gengæld en række garantier til rådighed. Fortryder du dit køb, har du fx. mulighed for at benytte dig af vores 14 dages fortrydelsesgaranti , som giver mulighed for at få 50% af produktprisen refunderet. Du bedes kontakte kundeservice, hvis du ønsker du at benytte vores 14 dages fortrydelsesgaranti.